I de seneste måneder har familieafdelingen i Guldborgsund været i mediernes søgelys pga. en ulovlig instruks til socialrådgiverne om at gennemføre besparrelser på 100.000 kr. pr. sagsstamme.

En instruks som lederen fra Guldborgsund også havde givet medarbejderne dengang han var ansat i familieafdelingen i Holstebro. Dengang var det dog besparrelser på 250.000 kr. pr. sagsstamme socialrådgiverne blev bedt om at finde.

Igår kunne man læse i avisen, at instrukserne nu kostede lederen sit job.

En sag om ulovligt køb af en byggegrund har i Fredericia fået borgmesteren til at trække sig fra posten i utide, og i kølvandet på skandalesagen skrives der nu om dårligt psykisk arbejdsmiljø og om 20 tidligere ledere, som bl.a. har forsøgt at gøre opmærksom på mulige habilitetsproblemer pga. den tidligere borgmesters "nære forhold" til kommunaldirektøren.

En af dem er af den grund åbenbart blevet fyret og efterfølgende blacklistet hos rekrutteringsbureauerne, så vedkommende ikke kan finde nyt som leder i kommunerne.

Jeg har i længe undret mig over, at kommunale ledere, hvis afdeling fx får 4 straks-påbud af Arbejdstilsynet pga. det psykiske arbejdsmiljø, eller som sammen med sin nærmeste leder bortvises pga. uregelmæssigheder i sagsbehandlingen, eller hvis ledelsesstil er så problematisk, at en hel familieafdeling går hjem og meddeler borgmesteren, at de ikke kommer igen før lederen er afskediget, efterfølgende bliver ansat i andre kommuner eller i staten.

Hvilke kriterier er mon afgørende, når det offentlige ansætter ledere?

Og jeg undrer mig over, hvordan nogle ledere i det offentliges moralske kompas tilsyneladende er ude at sync.

"Vi tror, at vi har et etisk råd, i Etisk råd, men det har vi ikke. Det er et moralsk råd. Med dette mener jeg, at moral handler om at sætte begrænsninger for det mulige og lade være med at gøre alting, blot fordi man kan gøre det", skriver filosoffen Anders Fogh Jensen.

"Hvor polerne før var udstukket af kirken eller én eller anden moralsk institution, bliver de nu skænket individet, der snurrer ængsteligt rundt i takt med sit eget snurrende moralske kompas, der peger på mange muligheder, men aldrig står stille på den rette".

Det er altså meget op til os selv at udvikle et moralsk kompas, som kan vise os vejen til de rigtige beslutninger. Det er i grunden et stort ansvar at stå med, synes jeg.

En undersøgelse fra CBS viste, hvordan alle beslutninger involverer mindst tre moralske overvejelser:

1. Dine personlige værdier som menneske påvirker din motivation for at opføre dig på bestemte måder.

2. Den forventede belønning spiller også ind– hvad kan du opnå eller miste?

3. Den sociale motivation er ligeledes en faktor – hvorvidt andre iagttager dit valg eller ej.

Undersøgelsen viste, at graden af de selviske beslutninger afhang af, hvorvidt der var publikum til stede eller ej: Folk handler mere moralsk, når andre er vidne til deres handlinger.

I forhold til ledere i det offentlige taler det for en større gennemsigtighed i de forskellige forvaltninger og en forbedret mulighed for borgernes indsigt i "maskinrummet".

Og det peger på et behov for forbedrede muligheder for at blive hørt, når vi opdager og påpeger formodede og erfarede uregelmæssigheder og ulovligheder.

Så ikke offentlige ledere lades alene om at træffe svære afgørelser af betydning for os borgere.

Du kan læse mere her:

https://www.filosoffen.dk/artikler/artikler-noter-taler-foredrag/samfund/kritik/klummer/moralsk-kompas-i-det-moderne-samfund/

https://www.cbs.dk/pressen/nyheder/villige-boeje-vores-moral-penge-kun-vis-graense