Privat Socialrådgiver Karin B Nissen

Specialist på børne og voksen området - social, psykiatri, handicap

Klinik for Psykoterapi - hundeassisteret kognitiv adfærdsterapi

§ 54 støtteperson for forældre med anbragte børn

Vi anvender cookies! Hvis du fortsætter på siden accepterer du det. Læs mere her: https://karinbnissen.dk/cookies

Blog

Blog

Kronik i JP juni 2021

Posted on July 12, 2021 at 3:25 PM

Sammen med to medforfattere havde jeg den 3. juni 2021 denne kronik i JP:


Dialogen, der blev offer for kommunens manipulation og forsvandt


Når tre ud af fem mennesker med handicap ifølge Vive – Det nationale forsknings- og analysecenter for Velfærd - ikke oplever at have indflydelse på, hvilken hjælp kommunen bevilger, og når kun halvdelen stoler på, at de får den hjælp fra kommunen, de har ret til, så er der noget galt ude i kommunerne (tal fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velværd).


Også i Syddjurs Kommune, hvor vi på forskellig vis er involveret i en psykiatrisag. Jamen, borgerne kan jo bare klage over kommunernes afgørelser, hvis de er utilfredse, kunne man som udenforstående fristes til at tænke. Mads Pramming, som er advokat og for nylig gået ind i psykiatrisagen fra Syddjurs, kalder klagesystemet med Ankestyrelsen som øverste myndighed for ”et af de mest borgerfjendske steder i Danmark lige for tiden”.


Sagsbehandlerne i kommunerne kan træffe afgørelser, som de har lyst til eller får besked på af deres ledere. Afgørelser som passer ind i kommunens økonomi, men som får vidtrækkende negative konsekvenser for borgerne og i sidste ende giver bagslag for kommunen, og for os alle sammen som samfund. For handler det netop ikke om at få givet borgeren det rette tilbud og derved optimere chancerne for at borgeren kan bidrage til samfundet i stedet for at blive fastholdt i overførselsindkomster og støtteforanstaltninger?


Det synes at være et problem i Syddjurs Kommune. Trods lovbrud sker der ingen forbedringer. Syddjurs Kommune har ellers tidligere haft sloganet "Hvordan har du det?" Det er imidlertid pist væk fra kommunens hjemmeside, så måske der snarere arbejdes efter et nyt slogan: "Går den, så går den!"


TV2 Østjylland skrev i marts måned under overskriften ”Efter 21 selvmordsforsøg: Svært at få den rette hjælp” om psykiatrisagen fra Syddjurs Kommune. På daværende tidspunkt var det 1,5 år siden, at kvinden var blevet udskrevet efter behandling i psykiatrien.


Kvinden, der er universitetsuddannet, havde forinden sin indlæggelse i psykiatrien, arbejdet inden for sit fag. Lægerne i psykiatrien vurderede, at kvinden efter indlæggelsen havde brug for stabilitet og tæt kontakt til personale for at kunne komme på ret køl igen, og at hun med den rette indsats i rette tid kunne komme til at bidrage til samfundet igen.


Men fordi Syddjurs Kommune ikke anerkender de lægelige anbefalinger fra psykiatrien, er kvinden nu henvist til en tilværelse som svingdørspatient i psykiatrien.


At borgere ikke modtager den fornødne støtte i kommunerne, når de bliver udskrevet fra psykiatrien, er en problematik, som flere psykiatere løbende har problematiseret i medierne.


Det første skridt på vejen i et samarbejde mellem sektorerne er vel at anerkende og anvende hinandens vurderinger, men sådan et samarbejde er Syddjurs kommune langt fra at indtræde i. Det har vi naturligvis (også;) problematiseret i sagen fra Syddjurs Kommune, men når ikke kommunen selv vil erkende sin vildfarelse, så kan man jo blot håbe på, at Ankestyrelsen får øje på problematikken omkring oplysningsgrundlaget for afgørelsen, som det interne notat udgør.


Når hver 4. dansker rammes af en psykisk sårbarhed, inden de fylder 50 år (hvis man ser på hele livsforløbet er tallet ifølge Bedre Psykiatri op mod hver 3. dansker), og når psykisk sårbarhed er Danmarks største folkesygdom (flere danskere lider af psykisk sårbarhed end kræft, diabetes og hjertesygdomme. Antallet har været stærkt stigende de senere år), så bør en sag, som den, vi er involverede i fra Syddjurs kommune, interessere os alle.


Du kære læser og dine nære risikerer statistisk set at blive en af de mange, der får behov for kommunens hjælp til at komme på fode igen efter endt behandling i psykiatrien. Men alt for mange oplever, at kommunen ikke er en medspiller – tværtimod.


I sagen fra Syddjurs Kommune kan man læse, at psykiatrien og lokalpsykiatrien beskriver, at kvinden, da hun bliver udskrevet fra psykiatrien, ikke selvstændigt er i stand til at købe ind, lave mad, gøre rent, tage bad og medicin. Ligesom hun ikke er i stand til at være alene i eftermiddags- og aftentimerne pga. angst og svære mareridt. En beskrivelse, som læger fra psykiatrien ifølge de officielle mødereferater, gentager ved flere møder med Syddjurs kommune i løbet sommeren 2020.


Men uanset hvad lægerne sagde, og uanset hvad kvindens egen vurdering af sit støttebehov var, så afslog Syddjurs at lytte.


I stedet for en dialog blev kvinden mødt med en magtfuldkommenhed, som er beskæmmende at være vidne til.


Kvinden blev således tildelt to daglige besøg i hjemmet og fik udleveret et telefonnummer, som hun kunne ringe til ved behov. Dette selvom psykiatrien havde beskrevet, at kvinden ikke kunne tilkalde hjælp, når hun havde mareridt. Hjælpen til at komme på fode igen var så mangelfuld, at kvinden i løbet af det følgende 1,5 års tid var akutindlagt pga. overdosis ikke færre end 21 gange. Det burde jo være åbenlyst for enhver, at kommunens hjælp ikke var tilstrækkelig.


Men selvom Syddjurs Kommune ikke har foretaget nogen egentlig evaluering af udviklingen i kvindens støttebehov, hvor der ses på om kvinden profiterer af støtten, om støttebehovet bliver mindre, om tabte funktioner generhverves osv., så bliver Syddjurs Kommune ved at fastholde, at det er den rigtige støtte, kommunen yder. Den eneste evaluering i sagen er kommunens egen vurdering af, hvor svær en funktionsnedsættelse kvinden har. Da Syddjurs Kommune startede med at bevilge støtte til kvinden, skrev kommunen, at man vurderede kvindens funktionsnedsættelse til ”3 = Svært problem”.


Efter 1 1/2 års støtte i eget hjem fra Syddjurs Kommune vurderer kommunen nu i foråret 2021, at kvindens funktionsniveau er faldet til ”4 = Fuldstændigt problem”. På trods af dette fald i kvindens funktionsniveau (og dermed et tilsvarende øget støttebehov) fastholder Syddjurs Kommune, at støtten er den rigtige.


Syddjurs Kommune vælger i foråret 2021 at købe sig til støtte i regionen, hvorfra kvinden nu modtager mindre støtte end tidligere (et besøg om dagen imod tidligere to besøg, og ingen mulighed for at tilkalde hjælp via telefon), og de ansatte, som nu skal støtte kvinden, har meldt ud, at de ikke ved noget om autisme, som er den hoveddiagnose, kvinden har.


Under hele forløbet har kvinden søgt en dialog med Syddjurs Kommune om sit støttebehov, men den dialog, som Syddjurs Kommune skulle have haft med sin borger og med lægerne fra psykiatrien om støttebehovet, er blevet erstattet af manipulation.


Det fik borgeren og hendes private socialrådgiver til at henvende sig til borgmester Ole Bollesen, viceborgmester Claus Wistoft og socialudvalgsformand Jan Fischer og samtlige medlemmer af socialudvalget i Syddjurs Kommune. På trods af flere henvendelser, var det eneste medlem af byrådet, som ville engagere sig i kvindens sag, løsgænger Laila Sortland, som flere gange har stillet spørgsmål til forvaltningens behandling af borgerens sag uden dog at have fået tilfredsstillende svar på sine spørgsmål.


På trods af åbenlyse problemer med området "Voksne med særlige behov" udtaler flere af de ovennævnte byrådspolitikere på et byrådsmøde, at de har tillid til forvaltningen.


I Syddjurs prioriterer man økonomien først, og lovgivningen og mennesket til sidst. Sammen med frivillige kræfter har kvinden fra Syddjurs Kommune og hendes private socialrådgiver fremlagt talrige eksempler på, hvordan Syddjurs Kommune overtræder loven.


Syddjurs Kommune - både borgmester, politikere og embedsmænd på højeste niveau - er gjort opmærksom på deres ansvar i tilfælde af recidiv (tilbagefald). Og selvom Ankestyrelsen i december skrev til Syddjurs Kommune, at deres afgørelse om ikke at bevilge kvinden et egnet botilbud var forkert og skulle laves om, så har Syddjurs kommune ikke rettet sig efter det. Den manglende dialog og lovovertrædelserne fortsætter.


Når danskerne til efteråret skal stemme ved kommunalvalget, kan de derfor med fordel overveje, hvordan man kunne tænke sig at blive mødt, hvis man rammes af fx en psykisk sårbarhed. Vil man tales ned til og ignoreres af de mennesker, der får løn for at hjælpe en? Vil man behandles som en andenrangs borger uden retssikkerhed? Og hvordan ønsker man at blive mødt af de politikere, som er valgt ind i byrådet, når man henvender sig til dem for at gøre opmærksom på, at forvaltningen begår lovbrud efter lovbrud?


Vi har ikke en politisk agenda; det interesserer os ikke, hvem du, der læser dette indlæg, stemmer på. Men inden du sætter dit kryds, vil vi opfordre dig til at undersøge, hvem i dit byråd, der interesserer sig for, hvordan du som borger bliver behandlet af forvaltningen, når du eller en af dine nære får behov for hjælp.


Du kan læse kronikken her: www.jyllands-posten.dk/jpaarhus/debat/breve/ECE13029287/dialogen-der-blev-offer-for-kommunens-manipulation-og-forsvandt/

Categories: Voksenhandikap, Sagsbehandling

Post a Comment

Oops!

Oops, you forgot something.

Oops!

The words you entered did not match the given text. Please try again.

0 Comments